Gommens tale
– gør din tale til en succes!
De fleste mennesker bliver
nervøse, når de tænker på at holde en tale, og dette er
nok især sandt når det kommer til gommens tale. Til et
bryllup er brudeparrets taler til hinanden, men nok især
gommens tale, noget af det helt centrale i festen og
traditionerne omkring et bryllup, så lidt nervøsitet i
den forbindelse er helt normalt og helt
ok.
Det er alt sammen meget godt, men hvordan
skriver og holder jeg så en god tale, for jeg er faktisk
p… nervøs!
Læs først guiden at holde tale og
bryllupstaler – du finder begge her på siden. Læs dernæst
videre her omkring gommens tale og få de specifikke
tips.
- Hold fokus på din brud i din tale, men
husk også at sige noget pænt til din egen familie,
svigerfamilien og evt. venner. På denne måde rammer du
alle til festen, og det giver en rigtig god stemning. En
god opbygning er at tale om alle andre først, og så
slutte med din brud, som din tale jo rettelig handler
om.
- Selv om det kan være svært, så er en
hengivende og kærlig tale, hvor du tydeligt giver udtryk
for dine følelser for din kone noget, som altid tager
kegler – både ved gæsterne og hos din brud. Og hun har jo
også fortjent en oprigtig og kærlig tale i alles påhør,
har hun ikke?
Forslag til emner, som du kan
berøre:
- hvordan i mødtes
- hvad du lagde mærke til ved
hende
- hvorfor du blev forelsket i
hende
- hvilke ting hun gør i dagligdagen, som
du sætter pris på
- hvorfor du har valgt at gifte dig med
hende
- Hvis du holder en tale, som er både sjov
og seriøs/bevægende, så sørg for ikke at lave sjov til
sidst i talen, hvilket er tidspunktet, hvor du passende
kan slutte med at fortælle, hvor meget hun betyder for
dig. Hvis du selv bliver bevæget under talen, så gør det
ikke noget, og hvis du slutter med at fortælle hende,
hvad hun betyder for dig, så skal du alligevel ikke sige
mere, hvis du bliver meget rørt. Bl.a. derfor er det en
god idé at slutte din tale på denne måde, og det giver
derudover en utrolig effekt hos både bruden og
gæsterne.
- Det bedste tip jeg kan give, som i
øvrigt ikke kun gælder for gommens tale er, at være ærlig
og oprigtig. Dette kan bruden og dine gæster mærke på
dig, og selvom du måske ikke er vant til at holde taler,
så giver dette en meget stærk effekt.
- Husk på, at
alle til festen ønsker dig det bedste, og prøv at fokusere
på, at du gerne vil holde din gommens tale for din kommende
kone skyld, og at det ikke er så vigtigt, om du lige får
gjort det hele 100% perfekt. Det hjælper på både din
nervøsitet og på din præsentation af
talen.
J
Personligt
mener jeg, at det er en utrolig kærlighedserklæring at
holde en tale for din kommende kone. Nogle vælger
alligevel at gøre noget alternativt, såsom at læse et
digt, synge en sang – enten selv eller få en anden til
det, og selv hvis du vælger en af disse løsninger, så gør
dig selv og din brud den tjeneste, at slutte med at rejse
dig og fortælle hende i alles
påhør,
hvad hun
betyder for dig og hvor meget du elsker hende – det er en helt
utrolig oplevelse for jer begge. I øvrigt kan disse indslag
være et glimrende supplement til din
tale.
Når det hele er
vel overstået, så giv dig selv et stort klap på skulderen –
du overvandt dig selv, og gik ind i rækkerne af os mænd, som
har holdt gommens tale for vores koner – den ultimative
manddomsprøve!
J
Held og
lykke.
|